Reda Abd Al-Salam, som er tidligere guvernør i Ægyptens Al-Sharqiya-provins og i dag forelæser ved universitetet i Mansoura i Ægypten, kom med en lidenskabelig opfordring til hans arabiske landsmænd. Han priser vredt Israels succes inden for sundhed og videnskab, teknologi og demokrati. Vi ved, at Israels succes skyldes Guds velsignelse! Han beklager, at den arabiske verden er sakket bagud, kørt fast i et morads af konflikt, tyranni og ineffektive muslimske bønner.
”Allah, straf disse sønner af aber og svin [jøderne], så de ikke kan undslippe dig; Allah, udstød dem, Allah, vis mig din storheds undere [ved at straffe dem]… ” Vore forfædre blev født, og vi blev født, voksede op, blev gamle og grå, og vi gentager stadig denne påkaldelse af Allah i fredagsbønnerne med trillende tårer…
Men hvad har vi opnået [med det]? Har Allah besvaret vore millioner af bønner? Har vi set Allahs underfulde evne til at eksekvere dom over sønnerne af Zion og sønnerne af aber og svin, sådan som vi beder gang på gang i vore bønner?
Nej, overhovedet ikke – resultatet har været stor skuffelse og skam for de arabiske ledere, fordi der er sket det modsatte. Allah har gjort det stik modsatte: det er araberne og muslimerne, der er revet i stykker og udstødt. Det er på dem, Allah har udført sine tegn.
Ja, Israel vokser sig stærkere og bliver mere og mere avanceret… mens det er omgivet af lasede Bedouin, som bekriger hinanden, feberagtigt raser mod bunden og sygner hen på alle områder, [mens de omgivende] folk og regimer er sunket dybt i råhed, sygdom og diktatur…
Hvorfor har Israel oplevet fremgang, mens araberne og muslimerne har oplevet tilbagegang? Hvor længe vil vi begrave vore hoveder i sandet eller tilstoppe vore ører og kun lytte til troldmænd, til uerfarne i magt og til [regimernes] fortalere for hykleri, [sådan som vi har gjort] i årtier? Hvor længe?
For at sige det enkelt: lad tallene tale for sig selv, da de er det bedste udtryk for fremgang og tilbageståenhed. [Så] vil vi forstå, hvorfor Allah ikke har svaret på påkaldelser fra millioner af arabere og muslimer i 60 år, men i stedet har gjort præcis det modsatte, så zionisterne er gået frem, og arabere og muslimer er efterladt…
De arabiske og muslimske folk lever under regimer, som i årtier har været optaget af at etablere deres egen magt, i stedet for at engagere sig i at udvikle deres folk og opbygge deres økonomier, samfund, videnskaber og demokratier.
I løbet af denne tid har de, som vi kalder sønnerne af aber og svin, været engageret i virkelig opbygning. De fokuserede på uddannelse, sundhed, økonomi, teknologi og selvfølgelig på den demokratiske proces. Ofte har vi [endda] hørt om fængsling af en præsident eller premierminister i Israel… Hvilke [højder] har sønnerne af aber og svin nået, og hvor er Ægypten, det største arabiske land, kørt fast?… Det samme kan siges om de andre arabiske lande…
Israel, som vi forbander dag og nat, er blandt de 20 bedste lande, målt på alle parametre i global udvikling, mens Ægypten… for eksempel, rangerer under nr. 100 på de fleste af disse parametre, eksempelvis med hensyn til uddannelsernes kvalitet, konkurrencedygtighed, korruption, investering, online offentlig service, intellektuelle egenskaber, kreativitet, menneskelig udvikling og så videre…
Har vi uddannelse, sundhedsvæsen og social retfærdighed? Hvis vi bare kunne holde op med at lyve til os selv… for Israel jubler højlydt inden for videnskab og industri, mens vi er gennemblødt af sved mellem tuk-tuk- [rickshaw] chaufførerne, som der er over to millioner af i Ægypten.
Sig ikke, at [det er, fordi] USA støtter Israel, for i løbet af de sidste årtier har Ægypten modtaget en enorm støtte, milliarder af dollars, fra sine arabiske brødre og også fra internationale institutioner i form af målrettet støtte og hjælp til udvikling af uddannelse, veje og lignende. Hvor er [disse penge] blevet af, og hvis lommer [fylder de]?…
Zionisterne har aldrig været klogere end os. Det handler kun om, hvordan de styrer staten. Det handler om drømmen om og loyaliteten mod hjemlandet. Derfor er det, jeg understreger, at efter to revolutioner og efterfølgende år med ødelæggelser, nedbrændinger og vandalisme… er gabet mellem os og dem, vi kalder sønnerne af aber og svin, meget stort… og det er nu dem, der gør os til grin…
Påkaldelse af Allah fra prædikantens talerstol om [at straffe Israel] er ikke nok, for hvis de var nok, ville Israel være forsvundet fra landkortet efter én fredagsbøn…
[Faktum er, at] Israel har gjort fremgang, og vi [araberne] vil fortsætte med at være bagud – med mindre vi frygter Allah i vores hjemland og i vores nation og præsenterer en model, ved hjælp af hvilken vi kan løfte vore hoveder blandt nationerne.