Borgmester Dulan abu-Saleh, lederen af Majdal Shams, den største drusiske by på Golan-højderne, er vred… på De forenede Nationer (FN). I årtier har FN fordømt Israel for at ”pålægge hans kommune økonomiske og sociale vanskeligheder”, men den arabiske borgmester kalder det ”helt og aldeles en vittighed.” (Makor Rishon, 29 juli 2016).
Han protesterer ihærdigt mod løgne fra FN. ”Jeg forstår ikke, hvad de taler om, det er latterligt,” siger han. Drusere på Golan ”tjener ikke [i den israelske hær] og modtager indtil videre blot støtte fra staten.” Med hensyn til krigen i Syrien, siger han: ”Hvorfor fordømmer FN ikke grusomhederne i Syrien, hvor dusinvis af børn dræbes dagligt? Indbyggerne i Golan har et godt liv… når vi bygger og laver planer, har vi aldrig mødt diskrimination. Tværtimod, vi har altid mødt et sympatisk lyttende øre… Vi har ingen ide, om hvem disse mennesker i FN er, men de har sandsynligvis aldrig været her.”
Han henviser her til de snesevis af ”Bed-and-breakfast-steder og restauranter, som vi har bygget, og som er fyldt med mennesker i sommerhøjtiden,” mest israelske turister, der besøger naturreservater og skiområder på Golan. ”Dog har FN besluttet, at vores økonomiske og sociale situation er dårlig. Det hele er politik. De foretrækker at se os dø i Syrien end at leve og nyde livet i Israel.”
En typisk borger i Golan, Karim Batkhish, fra byen Masaada siger: ”Krigen i Syrien er irrelevant for os. Nogle [ledere] siger måske, at de støtter [den syriske præsident Bashar] Assad, men det er en løgn at vise Syrien, at vi er for dem. De lyver; ingen ønsker at se Syrien her.”
Ved Det hebraiske Universitet i Jerusalem har professor Amir Amedi skabt nogle apparater kaldet Sensory Substitution Devices (EyeCane og EyeMusic) til blinde, som skaber visuelle informationer gennem lyd og berøring. Ved at bruge infrarød stråling og lydbølger lærer patienter at genkende afstand, form, farver, lysstyrke og endda alfabetets bogstaver.
I første halvdel af 2016 fik 89 000 lastbiler, fyldt med humanitær hjælp og forsyninger, lov til at køre gennem Israel ind i Gaza, 700 lastbiler om dagen. Kun forbudte teknologier og udstyr, som kunne bruges til terrorformål af Gazas Hamas-regime, blev hindret i at passere (Walla.co.il, 25. august 2016).
”Israel er et land med en befolkning (på 8,6 mill.) og en størrelse (20 770 km2), der kun er lidt mindre end staten New Jersey i USA. Israel består ud fra min bedømmelse mest af klipper, ørken, bølgende bakker og bjerge. Det er et goldt land. Førhen kunne jeg ikke begribe, hvordan der kan eksistere noget landbrug der.
Faktum er, at to tredjedele af landet er ørken og ødemark og får mindre end 2,5 cm regn om året. Den sidste tredjedel af Israel er opdyrket med afgrøder, som omfatter figner, dadler, citrusfrugter, avocadoer, bananer, mango, guava, vindruer, æbler, pærer, kirsebær, tomater, agurker, peberfrugt og kornafgrøder som majs, hvede, durra og bomuld.
Israel producerer mere end 40 typer frugt og er en af verdens ledende producenter og eksportører af frisk citrusfrugt, herunder appelsiner, grapefrugt og tangeriner… det samlede opdyrkede areal er steget fra 165 111 hektarer til 404 685 hektarer… Israel producerer 95 % af sit eget behov for fødevarer.” (Chatham Daily News, [Ontario, Canada], Kim Cooper, 11. august 2016).
Siden 2001 er 39 lande, herunder Grækenland, Haiti, Irak, Italien, Japan, Kenya, Nepal, Filippinerne, Rwanda, Sierra Leone, Sydsudan, Uganda, selv USA blevet hjulpet af IsraAID, en hurtigt udrykkende, humanitær hjælpeorganisation med fire hundrede israelske professionelle og hundreder af frivillige medarbejdere. Hvad enten det drejer sig om jordskælv, tsunamier, orkaner eller epidemier, svarer gruppen omgående med gennemorganiserede eftersøgnings- og redningsmissioner, medicinsk nødhjælp, social omsorg og alt, hvad der ellers er behov for.
Premierministre i Israel har ofte sagt, at de hellere vil møde deres palæstinensiske naboer på legepladsen end på krigsskuepladsen.
Her midt under en ny bølge af flere terrorangreb om dagen, knivstikkerier og bilpåkørsler synes sportskonkurrencer fjernere end nogen sinde. Det blev jo forsidestof i Israel og andre lande hver gang en muslimsk atlet nægtede at konkurrere mod en israelsk atlet ved Olympiaden i Rio de Janeiro i sommer.
Men i august førte en konkurrence næsten to hundrede israelere og palæstinensiske arabere sammen i Jerusalem, både jøder, kristne, muslimer og sekulære: en backgammon-turnering. Det ældste og mest populære brætspil. Det er allestedsnærværende i Mellemøsten. I fire dage bragte turneringen spillere sammen, som konkurrerede mod hinanden i arabiske og jødiske kvarterer i Øst- og Vestjerusalem i en upolitisk atmosfære. For mange af spillerne var det den største form for interaktion, de nogensinde havde haft med en jøde eller en araber.
Ved Global Innovation Awards i Beijing vandt Israel de to førstepriser blandt 3 000 deltagere fra hele verden. Priserne blev vundet af den israelske iværksættervirksomhed NiNiSpeech, som har udviklet en banebrydende behandling af taleforstyrrelse, og AerialGuard, som har udviklet et selvstyrende navigationssystem for ubemandede luftfartøjer (Israel Hayom, 11. august 2016).
Ikke alle palæstinensisk-arabiske ledere – medlemmer af lovgivende råd, sheiker, imamer og klanledere – er imod Israel. Sheik Abdullah Tamimi, medlem af en betydningsfuld klan i Hebron, tror på, at økonomisk samarbejde og dialog med alle israelere (ikke kun med dem fra venstrefløjen), og ikke udøvelse af vold, er nøglen til at opnå fred.
Han er helt klart på kant med de mange af hans lederkolleger, der er anti-Israel og imod normali-sering. De mener ikke, at nogen som helst kontakt med Israel bør tillades. De favoriserer en regulær boykot af Israel sammen med sanktioner (BDS) og opfordrer masserne til vold og terror.
Sheik Tamimi og andre palæstinensere, blandt andet de sørgende familiers repræsentant Khaled Abu Awwad, har i år deltaget i seminarer sammen med jøder i Judæa og Samaria, tilsammen kaldet Vestbredden (”Palæstinensere: dårlige nyheder for Israel-hadere”, Khaled Abu Toameh, Gatestone Institute, 12. september 2016).
På grund af deres mod til at tale med israelere, og værre endnu: at mødes med ”bosættere”, er de blevet stemplet som ”forrædere” og ”kollaboratører” med Israel. Tamimi er blevet udstødt af sin klan og socialt isoleret, udelukket fra sociale funktioner som bryllupper og begravelser.
I 2010 vandt Gitta Neufeld, bibellærer og uddannelsesleder ved en jødisk skole i New York, 18 000 dollars i TV-showet ”Jeopardy” ved at svare på spørgsmål om Bibelen. For hendes gevinst har hun rejst til Israel med sin familie i fem af de sidste seks år for at deltage i en bibelkonference i Gush Etzion syd for Jerusalem.
Da pengene slap op, deltog hun i et andet TV-show, ”Hvem vil være millionær?” og vandt igen. ”Det var lidt svært at fortælle TV-værten, hvad jeg ville bruge pengene til. Hun syntes, at jeg skulle købe en diamantring, men dette er bestemt bedre”, siger Neufeld. ”At studere sammen med disse vidunderlige [bibel-] lærere inspirerer mig hele året.” (Israel National News, 12. august 2016)